I mere end et kvart århundrede har vores alu vinduer været markedsførende
Alu Design blev stiftet i 1977 af designeren Rudolf Koreska. Rudolf Koreska blev oprindeligt verdenskendt for opfindelsen af Ruko-låsesystemet, men efter oliekrisen i slutningen af 70’erne indså han behovet for et effektivt varmeisolerende forsatsvindue. Koreska var imidlertid væsentligt bedre til at opfinde end til at drive forretning, og først da den tidligere ejer, Max Sørensen, overtog virksomheden i 1980, blev produktionen sat på skinner og Koreskas forsatssystem patenteret og sidenhen videreudviklet. I dag er virksomheden ejet af Benny Buch som overtog Alu Design i 2004
Produktionen af Alu Designs forsatsvinduer foregår på værkstedet i Rødovre, hvor 8 mand er beskæftiget med formning af rammer i enten aluminium, jern eller træ samt udskæring og isætning af glas. Alu vinduerne er energimærket og leveres som standard i energiklasse A.
Alu Design leverer direkte til slutbrugeren og kan tilbyde rådgivning, måltagning og efterfølgende montering. Vores forsatsvinduerne sælges endvidere via forhandlere, entreprenører og håndværkere i både Danmark, Holland, Tyskland, Sverige og Norge.
Vi løser gerne specialopgaver og deltager ofte i udviklingsopgaver i samarbejde med arkitekter og ingeniører – primært omkring bevaringsværdige bygninger og kirker.