fbpx Skip to main content

SOPHIENBORG SKOLE

En folkeskole i Hillerød

I 2006 åbnede Sophienborgskolen i udkanten af Hillerød – bygget i rammerne og på fundamentet af det gamle Sophienborg Gods. Ideen bag det nye skoleprojekt var at skabe en institution uden skarpe grænser og med en mere åben og fleksibel anvendelse af skolen som dynamo for andre integrerede institutioner og de omkringliggende nye boligområder, der var præget af manglende lokal identitet.

”Man ønskede at skabe et multifunktionelt kvarterscenter og et fleksibelt læringsmiljø ved hjælp af dobbelt anvendelse af rummene, integration af rummenes funktioner samt visuel overskuelighed”, forklarer arkitekt Lene Brix fra Claus Bjarrum arkitekter og fortsætter: ”Der er blevet lagt uhyre stor vægt på at genanvende de historiske landbrugsbygninger, der havde udtjent deres oprindelige formål, ved med nye bygninger og bygningsdele at indpasse nutidige krav og aktiviteter. Men det har dog ikke været uden komplikationer at bygge en moderne tidssvarende skole i de gamle rammer, hvor alt har været pillet fra hinanden helt ned til den oprindelige sokkelsten”.

Det var således også helt utænkeligt at udskifte de smukke gamle jernvinduer i staldlængerne, der med 28 fag bindingsværk er Nordsjællands længste bindingsværksbygning og som i dag rummer klasselokaler for indskolingen. Men de gamle jernvinduer er mere af pynt end af gavn, hvis man kigger på de isoleringsmæssige aspekter, hvorfor løsningen blev at bygge indvendige vindueskarnapper med forsatsvinduer fra Alu Design. En løsning der ikke ses udefra og som indefra virker harmonisk.

+45 36 41 14 66